Minos
Minos
var søn af Zeus og Europa. Europa var kongedatter.
Konge
af Knossos i Kreta i
ni år.
Han
var gift med Pasifaë → De
fik døtrene Ariadne, Faidra og sønnen Androgeos.
Han
havde også børn med en nymfe, Pareia: Eurymedon, Nephalion,
Chryses og Philolaus.
De
blev dræbt af Heracles.
Zeus
sendte en hvid tyr til Minos, som tegn på at han skulle være konge
over Kreta, men Pasifaë blev forelsket i dyret, og de fik sammen
sønnen Minotauros.
Han var halvt menneske og halvt tyr.
Minos
fik arkitekten
Daidalos til at bygge en labyrint, hvor uhyret kunne være.
Minotauros
slipper fri, hvor
handræber og spiser mange mennesker fra
byen Knossos.
På
grund af det laver Minos en lov der: hvert
år skal der vælges 7 drenge og 7 piger,
som bliver låst inde i labyrinten til
Minotauros som
føde.
Minos blev dræbt af
Cocalos døtre, da de hældte kogende vand på ham.
Han blev dommer i Hades
dødsrige.
Tityos
Kommer
(muligvis af græsk Tisis) = ”Suffers Retribution” = Lider,
straf.
Han
er en kæmpe.
Søn
af Elera og Zeus.
- Elera var en
menneske prinsesse, datter af Kong Orghomenus. Hun døde af at
skulle føde Tityos.
Zeus
gemte Elera fra Hera (hans kone) dybt inde i Jorden.
Tityos
voksede sig så stor at han flækkede sin mors mave, og blev båret
af Gaia indtil at han skulle fødes.
Som
voksen prøvede han at voldtage Leto.
Leto:
Er datter af titanerne Coeus (søn af Uranus og Gaia) og Pheobe
(datter af Uranus og Gaia) og søster til Asteria. Leto blev gravid
da Zeus’ blik tilfældigvis så hendes skjulte skønhed. Hun fødte
Apollo og Artemis (hun fødte dem på en ø, som ikke sad fast i
havbunden, og derved ikke var rigtig land, for Hera var jaloux og
fik landet til at undgå hende)
Som
straf blev han strakt ud i Tartarus (den onde del
af Hades) og tortureret af to gribbe som spiste
af hans lever, som voksede tilbage hver nat.
Hans
straf kan sammenlignes med Prometeus’ straf for at stjæle ilden
fra Zeus og give den til menneskene. Han blev straffet ved at blive
bundet til en sten/klippe/bjerg og en ørn spiste af hans lever, som
også voksede ud hver nat.
Peleus
Peleus
og hans bror Telamon dræbte halvbroderen Phocus. De bliver forvist
af deres far, og tager til Fthia. Peleus bliver renset af Eurytion
for mordet på Phocus og bliver gift med Antigone. Han dræber ved et
uheld Eutytion og flygter derefter til Iolcus, for at blive renset af
Acastus. Acastus’ kone Astydameia forelsker sig i Peleus, men han
afviser hende. Hun fortæller Antigone, at Peleus vil gifte sig med
hendes datter – Antigone dræber sig selv. Efter Antigones død,
bliver han gift med nymfen Thetis – alle guderne undtagen Eris var
inviteret til deres bryllup. Eris kommer alligevel og kaster et æble
(stridens æble) ind til forsamlingen, hvor der står ”til den
skønneste gudinde) Pallas Athene, Hera og Afrodite mener alle at de
er den skønneste gudinde – en konkurrence skal afgøre, hvem der
er skønnest.
Paris
(prins af Troja) skal bedømme, hvem der er skønnest. Gudinderne
bestikker ham med forskellige ting Athene – visdom, Hera – magt
og Afroditte – kærlighed (sex). Han vælger Afroditte, og får
frit valg blandt alle kvinder på jorden – han vælger Helena. Han
bortfører Helena som er gift med kongen af Sparta – Menelaos.
Konflikten i Troja bryder ud.
Perseus
Zeus
sendte Perseus ud for at hente Medusas hoved og red til verdens ende
for at gøre det. Medusa (fabelvæsen) som kunne forstene alle som
kiggede hende i øjnene. Perseus havde lånt en Mørkets Kappe af
guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte
han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Perseus brugte det blanke
skjold som spejl så han kunne se på Medusa uden at blive til sten.
Han trak sit sværd og huggede hovedet af hende, hvorefter at en
snehvid hest med vinger (Pegasus) opstod fra blodet fra Medusas døde
krop. Perseus lagde Medusas hoved i en sæk og sprang op på Pegasus
der fløj af sted med ham.
I
etiopiernes land, hvor Kassiopeia i overmod havde sammenlignet sin
skønhed med nereidernes (havmanden Nereus' 50 døtre; de fremstilles
som smukke og menneskelignende), hvilket gjorde havguden Poseidon
sur, som derfor havde sendt et hav uhyre, som nu hærgede landet
(havguden blev sur, fordi mennesker ikke må sammenligne sig med
guder).
Herakles 1
Hereus
Ophav, død og Apetherosis
Søn af Zeus og Alkmene
Zeus gør Dronning gravid ved at lade
som om han er hendes mand.
Hera bliver Jaloux -> Sender slanger -> Dem kvæler
Herakles
Da Herakles får børn gør Hera ham
vanvittig så han slår dem ihjel.
Bliver gift med
Deianeira -> En kentauer
forsøger selvfølgelig at voldtage hende og Herakles slår den
ihjel. Men Kentaueren overtaler Deianeira væde hans skjorte i sit
blod og give herakles den på. (Skal love hende hans troskab) -> Giver Herakles smerter (i stedet for at slå ham ihjel, da han er
udødelig). Han brænder sig selv på et bål, således hans krop
kommer i hades og hans udødelige sjæl til Olympen. Han gifter sig
med Hebe. Such immortal, so suicide!
Theseus,
3 myter
1.
Mytisk konge i Athen. 2. Søn af Aígeus - sangkonge i Athen. 3. Og
kongedatteren Aithra.
Første
myte: Theseus vokser op hos sin mor.
Hans far Aigeus ligger
sit sværd og sine sko under en stor sten i tiden hvor Theseus er en
baby, og siger til Aithra at Theseus skal løfte denne sten når han
er blevet ældre. (Hvis han kan dette, er han en sand helt). Når han
har gjort dette, skal han rejse til Athen og opsøge sin far.
Da
han er kommet dertil, finder han ud af at byen Athen er hærget af en
straf. Mænd og kvinder bliver sendt til Minotauros, som æder dem.
Theseus tager med disse mænd og kvinder til Knossen(her
forelsket Minos’ datter Ariadne sig i Theseus) og han dræber
uhyret Minotauros i labyrinten, og slipper ud ved hjælp af noget
garn som Ariadne giver ham.
Theseus
har inden dette lovet sin far at hejse et hvidt flag på skibet som
fører ham hjem, som tegn på at han er i live.
Dog
glemmer Theseus på vejen hjem at hejse det hvide flag, hvorefter
hans far begår selvmord af sorg → Theseus bliver konge af Athen.
Anden
myte:Theseus rejser med sin gode ven Peirithoos til
underverdenen, for at fri til Persefone.
Dog
vender kun Theseus tilbage til verdenen, da Herakles kommer til
underverdenen for at hente Helvedeshunden, og tager Theseus med sig
på vej tilbage.
Peirithoos
forbliver i underverdenen.
Tredje
myte: Theseus’ kamp mod amazonerne.
Kvindekrigerne
fra øst. Her forelskede Theseus sig i deres dronning,
Hippolyte, og med hende fik han sønnen Hippolytos. Theseus
giftede sig senere med Faidra, som forelskede sig i Hippolytos,
hvilket fik skæbnesvangre konsekvenser.
Theseus
i Athen en af de største græske guder der har været.
Theseus er siden blevet
en lokal heros i Attika og et symbol på athensk ukuelighed og mod.
Konsekvenserne var at
Faidra var forekslet i Hippolytos, men han vil ikke afsløre hende,
så Faidra sender et brev til Theseus om at Hippolytos har voldtaget
hende, og derfor sender Theseus en af Poseidons tre forbandelser på
ham, så hans søheste sender ham i sin død. Faidra for så meget
skyldfølelse at hun begår selvmord.
Sisyfosmyten
Sisyfos
er konge af Kronith Søn af Aiolos og Enarete.
Det
lykkedes ham at lægge døden (Thanatos) i lænker da han kom efter
Sisyfos.
Dette
ville så i fremtiden forhindre alle i at dø
Det
faldt ikke i god jord hos guderne fordi at de jo ikke kan lide at
blive modarbejdet, især ikke af mennesker Ares (krigens gud) tog
derfor ud for at befri
Thanatos
så gudernes vilje kunne gå sin gang
Sisyfos
blev dømt til at rulle en sten op ad et bjerg i Tartaros
i al evighed, hver gang han nåede til toppen af bjerget ville stenen
rulle fra ham, ned til foden af bjerget hvor han så kunne starte
forfra.
Perspektivering
til: Myten
har lagt navn til ordet Sisyfos arbejde, som man bruger om et håbløst
stykke arbejde der aldrig ender.
Peirithoos
Mytemænd:
Peirithoos
var i græsk mytologi konge af Lapitherne, der er et folk i
Thessalien i Grækenland. Han var søn af kvinden Dia og selvom
hendes mand var Ixion, kongen af lapitherne, så fik hun Perithioos
med Zeus, der havde forklædt sig som en hingst. Perithoos kone var
Hippodameia, som var datter af Oinomaos, der var konge af Elis og
krigsguden Ares’ søn. Det var til Perithoos og Hippodameias
bryllup, at krigen mellem lapitherne og kentaurerne foregik.
Kentaurerne var inviteret til festen, men de blev berusede og
forsøgte at bortføre kvinderne, men lapitherne kæmpede mod dem og
vandt. Denne kamp symboliserer kampen mellem civilisation
(lapitherne) og barbari (kentaurerne). Dette minder om Odysseus og
kykloperne, der også viser forskellen mellem civiliserede og
uciviliserede.
Theseus
og Peirithoos:
Peirithoos bedste ven var Theseus, der var kendt for at dræbe en
minotaur. Peirithoos havde hørt rygter om Theseus' mod og styrke i
kamp, men han ville have beviser, så derfor stjal han Theseus' kvæg.
Dette førte til kamp mellem de to, men begge blev så imponerede
over hinanden, at de sværgede til venskab. Både Peirithoos og
Theseus var blandt de helte, der var på den kalydoniske jagt, der
var en jagt på et frygteligt vildsvin, som hærgede egnen ved byen
Kalydon. Dette sagn viser grækernes forkærlighed for
heltehistorier.
Perithoos
og Peirithoos i Hades:
Siden de var sønner af hhv. Zeus og Poseidon lovede Theseus og
Peirithoos hinanden at bortføre Zeus' døtre for at gifte sig med
dem. Perithoos havde nemlig i mellemtiden mistet sin kone. Theseus
valgte Helena af Troja og Peirithoos valgte Persefone. Sammen
kidnappede de først Helene, da hun var 13 år gammel, og bestemte
sig for at beholde hende, til hun var gammel nok til at gifte sig. De
efterlod Helena hos Theseus' moder, Aethra, og rejste til
Underverdenen for at bortføre Persefone. Men Hades var snedig og
narrede dem ved at holde en festmiddag. Han bad dem om at sætte sig
i Lethes stol. Lethe er glemslens gudinde, og alle som satte sig i
den, ville glemme alt. Herakles (kendt som Hercules) frelste Theseus
fra stolen, men Jorden rystede, da han forsøgte at frelse
Peirithoos, for hans forbrydelse var meget stor, da han ville have en
af de store Guders koner som sin egen brud. Peirithoos glemte derfor
alt og blev nede hos Hades, men Theseus slap væk. Da Theseus vendte
hjem til Athen, havde Castor og Pollux, Helenes to brødre, bragt
Helene tilbage til Sparta, og de havde taget Aethra og Physadeia,
Peirithoos' søstre, i fangenskab.
Medusa
Medusa
er en af de tre gorgoner der findes i den græske mytologi, det er
tre hæslige kvindelig væsner hvor Medusa nok er den man kender mest
til.
Medusa
har som sine to andre søstre vinger og drabelige kløer.
Medusa
er datter af Pnorkys(Gud over de skjulte farer i dybtet)og
Ketos(hav/sømonster)
Myte
1: De skulle forestille af være søstre – engang skulle de
havde været smukke kvinder, med pga. Hovmod sammenlignede de deres
skønhed med Athenes og som straf forvandlende Athene deres hår til
levende slanger, så enhver der så dem i øjnene blev til sten.
Myte
2: Hun var oprindeligt en ung smuk pige som Poseidon forgriber
sig på i Athenes tempel og Athene bliver så sur, at hun vælger at
forvandle den mishandlede pige til udyret med slangehår.
Medusa
er den yngste af de tre søskende og er den eneste der er dødlige og
det er derfor Perseus dræber hende for at vise sin uskyld i en
forbrydelse.
Myte
3 – Medusas død:
Perseus havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den
på, blev han usynlig. Desuden lånte han Athenes blanke skjold.
Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa. Hun kunne ikke se
ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var.
Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl.
På den måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt
trak han sit sværd og huggede hovedet af heksen. Blodet
der vældede frem, blev forvandlet til en snehvid hest med
vinger. Det var
Pegasus,
som Medusa var blevet gravid med efter Poseidons overfald. Perseus
satte Medusas hoved fast til sit bælte, og brugte det til at frelse
Andromeda fra havuhyret Ketos Medusas mor. Hun blev en dæmon , der
holder andre dæmoner på afstand.
Oidipus
Mystisk
konge i Theben. Søn
af Laios og Iokaste, som han senere giftede sig med. Ødipussagnet
omtales hos Homer og Hesiod.
Homers
Odyssé: ”Så kom Odipu's mor, Epikaste, den dejlige kvinde, hun
der forsyndede sig stort, da hun uden at ane sin brøde ægtede sin
søn der dræbte sin far og blev gift med sin moder”.
(s. 207,
Elvte sang, linje 272)
I
Sofokles' version af myten: (græsk digter)
Trods
advarsler fra oraklet i Delfi om, at en søn af Laios vil dræbe sin
far og gifte sig med sin mor, fødte Iokaste en dreng, som straks
blev sat ud, efter at hans hæle var blevet gennemboret. En hyrde
fandt spædbarnet og bragte det til den barnløse kong Polybos i
Korinth, som tog det til sig og gav det navnet Oidipus
pga.
de skamferede fødder. Som voksen kom Ødipus i tvivl om sin
herkomst, og da han i Delfi fik den frygtelige sandhed at vide om det
kommende fadermord, flygtede han i modsat retning af Korinth og mødte
på vejen til Theben en gammel mand i en vogn. Da ingen af dem ville
gå til side for den anden, kom det til kamp, og Ødipus dræbte
manden. I Theben blev han vel modtaget efter at have dræbt den
frygtede Sfinx og giftede sig med dronning Iokaste, hvis mand på
mystisk vis var blevet dræbt på en rejse til Delfi for at spørge
oraklet om den gamle spådom.
Børn
med sin mor Iokaste/Epikaste:
Eteokles
(søn)
Polyneikes
(søn)
Antigone
(datter)
Ismene
(datter)
Oraklet
i Delfi
Myten
om Oraklet i Delfi er
at
kong Kroisos af Lydia. Efter
at hans søn blev dræbt af en af Kroisos egne mænd, som han havde
sendt ud for at
beskytte Alyattes (der er på vildsvinejagt i Olympen), sørgede han
i 2 år. Men da han fik af vide at Perserne får mere magt sender han
et spørgsmål til Oraklet i Delfi om han skal gå i krig eller ej i
mod perserne, hvortil oraklet svarede ”Hvis
Kroisos går i krig vil han ødelægge et mægtigt kongerige” som
er et ret tvetydigt svar. Da Kroisos tolkede det som om at han ville
vinde, gik han glad i krig. Men det blev Kroisos' rige der faldt, og
perserne fangede ham. Hans kone begik selvmord og Kroisos blev dømt
tl at han skulle brændes levende sammen med fjorten unge mennesker
fra Lydia. Da han så det brændende bål bad han til Apollos nåde,
og det begyndte at regne. Han bliver skånet af den persiske konge,
og får lov at komme til Delfi for at spørge oraklet hvorfor han var
blevet forrådt, men det som oraklet havde set var at et stort rige
ville falde, og det var det også – hun sagde aldrig hvis rige det
var.
Perspektivering:
Oraklet i Delfi havde rigtig
stor politisk betydning, og er derfor grunden til at mange kolonier
og politiske beslutninger er truffet.