Odysséen 23. sang

Odysséen 23. sang, vers 153-372

Epiteter

Patronymikon: Kronidens datter

Epitet órnans: Tilnavn: Kløgtige Penelopeia, Helten Odysseus, Rådsnare snilde Odysseus

Græsk: Pallas Athene (156)

Helt vers: x

Formelvers:

205/366 ”det var hans ord”

256/285 ”Dette var svaret han fik af den kløgtige Penelopeia”

Homerisk lignelse:

233-239 ”som når en svømmende mand...”

159-162 ”som når en smed der har lært...”

Karakteristikker

Penelopeia: Lige så snild som Odysseus, så de passer godt sammen.

Odysseus og Penelopeias forhold/sengen:

I teksten	Betydning
Sengen bygget af oliventræ	Fred og lykke
Står fast på roden af træet	Stabilt, urokkeligt. De er trofaste
- kun en gud er stærk nok til at flytte den	Respekt til guderne (f.eks. Helena af Spartas skæbne)
Kammer bygget rundt om sengen	Sengen/kærligheden central og beskyttet.
Odysseus har selv bygget den	De har arbejdet for det, Odysseus er beskytteren/forsørger
anderledes en andre senge (mærkværdig)	Deres forhold er specielt, en kommentar på datidens samfund → specielt at hun har ventet i 20 år.
flot udsmykket (guld+elfenben)	Dyrebart, velstand → de er rige (han er konge)
Odysseus og Penelopeias fælles hemmelighed	Test af Odysseus, om han virkelig er ham

Odysseus rute

Rejsen, fra linje 306 og frem.

Troja → kikonerne → lotofagerne (vegetarer, glemslens frugter) → kykloperne (kannibalisme. Blindede Poseidons søn) → Aiolos’ Ø → Laistrygonerne ø → Kirkes ø (gudinde/troldkvinde. Fortæller vejen til Hades) → Hades (Teiresias, myter og Odysseus’ mor) → Sirenerne → Charybdis → Sylla → Solgudens okser (mister resten af sine mænd) → Kalypso Faiakerne hjem til Ithaka.

Han tilbringer 10 år i Troja, et år på Kirkes ø og 8 år hos Kalypso.

Homeriske stiltræk

Epos stil

5 stiltræk

1. Homerisk lignelse: sammenligningerne er meget lange.

Hun er en rose (metafor)

Hun er smuk som en rose (sammenligning)

2. Epifani/theofani: mennesker guides af en gud fører handlingen videre

3. Epiteter: Patronymikon

- faderbetegnelse, den græske udgave af Hansen, Jensen osv. Her lærer man noget ny information.

- Ornans: smykkende adjektiv tilføjer ikke ny viden (brægende geder f.eks.)

4. Formelvers: et helt eller halvt vers som gentages ordret. Gjorde det nemmere for den som fortalte historien at fortælle uden at skulle bruge tid på at lave nye udtryk for personer, vendinger: (f.eks. Men da der oprandt lys af den rosenfingrede dagning i Odysséen).

5. Daktylisk heksameter = daktyl kommer fra latinsk finger (fordi vi har et langt og to korte led i fingrene). Heksameter = seks fødder pr vers.

Myte-fremlæggelser

Minos

Minos var søn af Zeus og Europa. Europa var kongedatter.

Konge af Knossos i Kreta i ni år.

Han var gift med Pasifaë → De fik døtrene Ariadne, Faidra og sønnen Androgeos.

Han havde også børn med en nymfe, Pareia: Eurymedon, Nephalion, Chryses og Philolaus. De blev dræbt af Heracles.

Zeus sendte en hvid tyr til Minos, som tegn på at han skulle være konge over Kreta, men Pasifaë blev forelsket i dyret, og de fik sammen sønnen Minotauros. Han var halvt menneske og halvt tyr.

Minos fik arkitekten Daidalos til at bygge en labyrint, hvor uhyret kunne være.

Minotauros slipper fri, hvor handræber og spiser mange mennesker fra byen Knossos.

På grund af det laver Minos en lov der: hvert år skal der vælges 7 drenge og 7 piger, som bliver låst inde i labyrinten til Minotauros som føde.

Minos blev dræbt af Cocalos døtre, da de hældte kogende vand på ham.

Han blev dommer i Hades dødsrige.

Tityos

Kommer (muligvis af græsk Tisis) = ”Suffers Retribution” = Lider, straf.

Han er en kæmpe.

Søn af Elera og Zeus.

- Elera var en menneske prinsesse, datter af Kong Orghomenus. Hun døde af at skulle føde Tityos.

Zeus gemte Elera fra Hera (hans kone) dybt inde i Jorden.

Tityos voksede sig så stor at han flækkede sin mors mave, og blev båret af Gaia indtil at han skulle fødes.

Som voksen prøvede han at voldtage Leto.

• Leto: Er datter af titanerne Coeus (søn af Uranus og Gaia) og Pheobe (datter af Uranus og Gaia) og søster til Asteria. Leto blev gravid da Zeus’ blik tilfældigvis så hendes skjulte skønhed. Hun fødte Apollo og Artemis (hun fødte dem på en ø, som ikke sad fast i havbunden, og derved ikke var rigtig land, for Hera var jaloux og fik landet til at undgå hende)

Som straf blev han strakt ud i Tartarus (den onde del af Hades) og tortureret af to gribbe som spiste af hans lever, som voksede tilbage hver nat.

Hans straf kan sammenlignes med Prometeus’ straf for at stjæle ilden fra Zeus og give den til menneskene. Han blev straffet ved at blive bundet til en sten/klippe/bjerg og en ørn spiste af hans lever, som også voksede ud hver nat.

Peleus

Peleus og hans bror Telamon dræbte halvbroderen Phocus. De bliver forvist af deres far, og tager til Fthia. Peleus bliver renset af Eurytion for mordet på Phocus og bliver gift med Antigone. Han dræber ved et uheld Eutytion og flygter derefter til Iolcus, for at blive renset af Acastus. Acastus’ kone Astydameia forelsker sig i Peleus, men han afviser hende. Hun fortæller Antigone, at Peleus vil gifte sig med hendes datter – Antigone dræber sig selv. Efter Antigones død, bliver han gift med nymfen Thetis – alle guderne undtagen Eris var inviteret til deres bryllup. Eris kommer alligevel og kaster et æble (stridens æble) ind til forsamlingen, hvor der står ”til den skønneste gudinde) Pallas Athene, Hera og Afrodite mener alle at de er den skønneste gudinde – en konkurrence skal afgøre, hvem der er skønnest.

Paris (prins af Troja) skal bedømme, hvem der er skønnest. Gudinderne bestikker ham med forskellige ting Athene – visdom, Hera – magt og Afroditte – kærlighed (sex). Han vælger Afroditte, og får frit valg blandt alle kvinder på jorden – han vælger Helena. Han bortfører Helena som er gift med kongen af Sparta – Menelaos. Konflikten i Troja bryder ud.

Perseus

Zeus sendte Perseus ud for at hente Medusas hoved og red til verdens ende for at gøre det. Medusa (fabelvæsen) som kunne forstene alle som kiggede hende i øjnene. Perseus havde lånt en Mørkets Kappe af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Perseus brugte det blanke skjold som spejl så han kunne se på Medusa uden at blive til sten. Han trak sit sværd og huggede hovedet af hende, hvorefter at en snehvid hest med vinger (Pegasus) opstod fra blodet fra Medusas døde krop. Perseus lagde Medusas hoved i en sæk og sprang op på Pegasus der fløj af sted med ham.

I etiopiernes land, hvor Kassiopeia i overmod havde sammenlignet sin skønhed med nereidernes (havmanden Nereus' 50 døtre; de fremstilles som smukke og menneskelignende), hvilket gjorde havguden Poseidon sur, som derfor havde sendt et hav uhyre, som nu hærgede landet (havguden blev sur, fordi mennesker ikke må sammenligne sig med guder).

Herakles 1

Hereus
Ophav, død og Apetherosis

Søn af Zeus og Alkmene

Zeus gør Dronning gravid ved at lade som om han er hendes mand.
Hera bliver Jaloux -> Sender slanger -> Dem kvæler Herakles

Da Herakles får børn gør Hera ham vanvittig så han slår dem ihjel.

Bliver gift med Deianeira -> En kentauer forsøger selvfølgelig at voldtage hende og Herakles slår den ihjel. Men Kentaueren overtaler Deianeira væde hans skjorte i sit blod og give herakles den på. (Skal love hende hans troskab) -> Giver Herakles smerter (i stedet for at slå ham ihjel, da han er udødelig). Han brænder sig selv på et bål, således hans krop kommer i hades og hans udødelige sjæl til Olympen. Han gifter sig med Hebe. Such immortal, so suicide!

Theseus, 3 myter

1. Mytisk konge i Athen. 2. Søn af Aígeus - sangkonge i Athen. 3. Og kongedatteren Aithra.

Første myte: Theseus vokser op hos sin mor.

Hans far Aigeus ligger sit sværd og sine sko under en stor sten i tiden hvor Theseus er en baby, og siger til Aithra at Theseus skal løfte denne sten når han er blevet ældre. (Hvis han kan dette, er han en sand helt). Når han har gjort dette, skal han rejse til Athen og opsøge sin far.
Da han er kommet dertil, finder han ud af at byen Athen er hærget af en straf. Mænd og kvinder bliver sendt til Minotauros, som æder dem.
Theseus tager med disse mænd og kvinder til Knossen(her forelsket Minos’ datter Ariadne sig i Theseus) og han dræber uhyret Minotauros i labyrinten, og slipper ud ved hjælp af noget garn som Ariadne giver ham.

Theseus har inden dette lovet sin far at hejse et hvidt flag på skibet som fører ham hjem, som tegn på at han er i live.

Dog glemmer Theseus på vejen hjem at hejse det hvide flag, hvorefter hans far begår selvmord af sorg → Theseus bliver konge af Athen.

Anden myte:Theseus rejser med sin gode ven Peirithoos til underverdenen, for at fri til Persefone.

Dog vender kun Theseus tilbage til verdenen, da Herakles kommer til underverdenen for at hente Helvedeshunden, og tager Theseus med sig på vej tilbage.

Peirithoos forbliver i underverdenen.

Tredje myte: Theseus’ kamp mod amazonerne.

Kvindekrigerne fra øst. Her forelskede Theseus sig i deres dronning, Hippolyte, og med hende fik han sønnen Hippolytos. Theseus giftede sig senere med Faidra, som forelskede sig i Hippolytos, hvilket fik skæbnesvangre konsekvenser.

Theseus i Athen en af de største græske guder der har været.

Theseus er siden blevet en lokal heros i Attika og et symbol på athensk ukuelighed og mod.

Konsekvenserne var at Faidra var forekslet i Hippolytos, men han vil ikke afsløre hende, så Faidra sender et brev til Theseus om at Hippolytos har voldtaget hende, og derfor sender Theseus en af Poseidons tre forbandelser på ham, så hans søheste sender ham i sin død. Faidra for så meget skyldfølelse at hun begår selvmord.

Sisyfosmyten

Sisyfos er konge af Kronith Søn af Aiolos og Enarete.

Det lykkedes ham at lægge døden (Thanatos) i lænker da han kom efter Sisyfos.

Dette ville så i fremtiden forhindre alle i at dø

Det faldt ikke i god jord hos guderne fordi at de jo ikke kan lide at blive modarbejdet, især ikke af mennesker Ares (krigens gud) tog derfor ud for at befri

Thanatos så gudernes vilje kunne gå sin gang

Sisyfos blev dømt til at rulle en sten op ad et bjerg i Tartaros i al evighed, hver gang han nåede til toppen af bjerget ville stenen rulle fra ham, ned til foden af bjerget hvor han så kunne starte forfra.

Perspektivering til: Myten har lagt navn til ordet Sisyfos arbejde, som man bruger om et håbløst stykke arbejde der aldrig ender.

Peirithoos

Mytemænd: Peirithoos var i græsk mytologi konge af Lapitherne, der er et folk i Thessalien i Grækenland. Han var søn af kvinden Dia og selvom hendes mand var Ixion, kongen af lapitherne, så fik hun Perithioos med Zeus, der havde forklædt sig som en hingst. Perithoos kone var Hippodameia, som var datter af Oinomaos, der var konge af Elis og krigsguden Ares’ søn. Det var til Perithoos og Hippodameias bryllup, at krigen mellem lapitherne og kentaurerne foregik. Kentaurerne var inviteret til festen, men de blev berusede og forsøgte at bortføre kvinderne, men lapitherne kæmpede mod dem og vandt. Denne kamp symboliserer kampen mellem civilisation (lapitherne) og barbari (kentaurerne). Dette minder om Odysseus og kykloperne, der også viser forskellen mellem civiliserede og uciviliserede.

Theseus og Peirithoos: Peirithoos bedste ven var Theseus, der var kendt for at dræbe en minotaur. Peirithoos havde hørt rygter om Theseus' mod og styrke i kamp, men han ville have beviser, så derfor stjal han Theseus' kvæg. Dette førte til kamp mellem de to, men begge blev så imponerede over hinanden, at de sværgede til venskab. Både Peirithoos og Theseus var blandt de helte, der var på den kalydoniske jagt, der var en jagt på et frygteligt vildsvin, som hærgede egnen ved byen Kalydon. Dette sagn viser grækernes forkærlighed for heltehistorier.

Perithoos og Peirithoos i Hades: Siden de var sønner af hhv. Zeus og Poseidon lovede Theseus og Peirithoos hinanden at bortføre Zeus' døtre for at gifte sig med dem. Perithoos havde nemlig i mellemtiden mistet sin kone. Theseus valgte Helena af Troja og Peirithoos valgte Persefone. Sammen kidnappede de først Helene, da hun var 13 år gammel, og bestemte sig for at beholde hende, til hun var gammel nok til at gifte sig. De efterlod Helena hos Theseus' moder, Aethra, og rejste til Underverdenen for at bortføre Persefone. Men Hades var snedig og narrede dem ved at holde en festmiddag. Han bad dem om at sætte sig i Lethes stol. Lethe er glemslens gudinde, og alle som satte sig i den, ville glemme alt. Herakles (kendt som Hercules) frelste Theseus fra stolen, men Jorden rystede, da han forsøgte at frelse Peirithoos, for hans forbrydelse var meget stor, da han ville have en af de store Guders koner som sin egen brud. Peirithoos glemte derfor alt og blev nede hos Hades, men Theseus slap væk. Da Theseus vendte hjem til Athen, havde Castor og Pollux, Helenes to brødre, bragt Helene tilbage til Sparta, og de havde taget Aethra og Physadeia, Peirithoos' søstre, i fangenskab.

Medusa

Medusa er en af de tre gorgoner der findes i den græske mytologi, det er tre hæslige kvindelig væsner hvor Medusa nok er den man kender mest til.

Medusa har som sine to andre søstre vinger og drabelige kløer.

Medusa er datter af Pnorkys(Gud over de skjulte farer i dybtet)og Ketos(hav/sømonster)

Myte 1: De skulle forestille af være søstre – engang skulle de havde været smukke kvinder, med pga. Hovmod sammenlignede de deres skønhed med Athenes og som straf forvandlende Athene deres hår til levende slanger, så enhver der så dem i øjnene blev til sten.

Myte 2: Hun var oprindeligt en ung smuk pige som Poseidon forgriber sig på i Athenes tempel og Athene bliver så sur, at hun vælger at forvandle den mishandlede pige til udyret med slangehår.

Medusa er den yngste af de tre søskende og er den eneste der er dødlige og det er derfor Perseus dræber hende for at vise sin uskyld i en forbrydelse.

Myte 3 – Medusas død: Perseus havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa. Hun kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var. Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl. På den måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit sværd og huggede hovedet af heksen. Blodet der vældede frem, blev forvandlet til en snehvid hest med vinger. Det var Pegasus, som Medusa var blevet gravid med efter Poseidons overfald. Perseus satte Medusas hoved fast til sit bælte, og brugte det til at frelse Andromeda fra havuhyret Ketos Medusas mor. Hun blev en dæmon , der holder andre dæmoner på afstand.

Oidipus

Mystisk konge i Theben. Søn af Laios og Iokaste, som han senere giftede sig med. Ødipussagnet omtales hos Homer og Hesiod.

Homers Odyssé: ”Så kom Odipu's mor, Epikaste, den dejlige kvinde, hun der forsyndede sig stort, da hun uden at ane sin brøde ægtede sin søn der dræbte sin far og blev gift med sin moder”.
(s. 207, Elvte sang, linje 272)

I Sofokles' version af myten: (græsk digter)

Trods advarsler fra oraklet i Delfi om, at en søn af Laios vil dræbe sin far og gifte sig med sin mor, fødte Iokaste en dreng, som straks blev sat ud, efter at hans hæle var blevet gennemboret. En hyrde fandt spædbarnet og bragte det til den barnløse kong Polybos i Korinth, som tog det til sig og gav det navnet Oidipus pga. de skamferede fødder. Som voksen kom Ødipus i tvivl om sin herkomst, og da han i Delfi fik den frygtelige sandhed at vide om det kommende fadermord, flygtede han i modsat retning af Korinth og mødte på vejen til Theben en gammel mand i en vogn. Da ingen af dem ville gå til side for den anden, kom det til kamp, og Ødipus dræbte manden. I Theben blev han vel modtaget efter at have dræbt den frygtede Sfinx og giftede sig med dronning Iokaste, hvis mand på mystisk vis var blevet dræbt på en rejse til Delfi for at spørge oraklet om den gamle spådom.

Børn med sin mor Iokaste/Epikaste:

1. Eteokles (søn)
2. Polyneikes (søn)
3. Antigone (datter)
4. Ismene (datter)

Oraklet i Delfi

Myten om Oraklet i Delfi er at kong Kroisos af Lydia. Efter at hans søn blev dræbt af en af Kroisos egne mænd, som han havde sendt ud for at beskytte Alyattes (der er på vildsvinejagt i Olympen), sørgede han i 2 år. Men da han fik af vide at Perserne får mere magt sender han et spørgsmål til Oraklet i Delfi om han skal gå i krig eller ej i mod perserne, hvortil oraklet svarede ”Hvis Kroisos går i krig vil han ødelægge et mægtigt kongerige” som er et ret tvetydigt svar. Da Kroisos tolkede det som om at han ville vinde, gik han glad i krig. Men det blev Kroisos' rige der faldt, og perserne fangede ham. Hans kone begik selvmord og Kroisos blev dømt tl at han skulle brændes levende sammen med fjorten unge mennesker fra Lydia. Da han så det brændende bål bad han til Apollos nåde, og det begyndte at regne. Han bliver skånet af den persiske konge, og får lov at komme til Delfi for at spørge oraklet hvorfor han var blevet forrådt, men det som oraklet havde set var at et stort rige ville falde, og det var det også – hun sagde aldrig hvis rige det var.

Perspektivering: Oraklet i Delfi havde rigtig stor politisk betydning, og er derfor grunden til at mange kolonier og politiske beslutninger er truffet. 

Odysséen, sang 22

Sang 22, vers 1-125

Odysseus skyder Antinoos, og åbenbarer sig for bejlerne. Eurymachos beder om skånsel, men Odysseus er ubøjelig og vedbliver at skyde bejlerne ned, så længe han har pile. Telemachos henter våben ned fra kammeret, men glemmer at lukke døren, hvorpå gedehyrden sniger sig derop, og skaffer bejlerne våben, men snart bliver han bunden af de trofaste hyrder. Kamp. Afgørende sejr. Kun skjalden Phemios og herolden Medon skånes. Eurykleias jubel over sejren. Salen gøres ryddelig, ligene slæbes ud, og de troløse terner bliver hængt. Odysseus ryger med svovl for at rense huset.

Grusom prøve

Bueskydningskonkurrence, hvor bejlere skal spænde Ods bue. Vinderen får Penelopeia. Bejlerne kan ikke spænde Ods bue, og derfor er det en grusom prøve for dem. Men ikke for Odysseus, men det ved Penelopeia ikke (hun tror stadig han er død).

Bejlere

Antinoos, blev kejser Hadrians elsker, der druknede i Nilen.

Eurymachos, chill dude

Amfinomos, var søn af Kong Nisos – bliver dræbt af Telemachos, af et spyd.

Telemachos søn af Odysseus. Hjælper sin far med at dræbe bejlerne, ved blandt andet at løbe op at hente flere våben. 

Odysseén 13. sang

13. sang, linje 73-162

Overskrift til afsnittet: Ithaka
O sejles hjem sovende af faiakerne.
Ithaka beskrives: Grotte med to indgange, én til mennesker, og én til guder. Der er klipper ved stranden som skærmer øen, oliventræer, der er nymfer med pænt hjem, der er kilder, der er en havn, der er honningbier.
O bliver sejlet hjem sovende, for at vise at hans kvaler er ovre à han behøver ikke kæmpe mere, nu kan han slappe af. Det siger også noget om at det har været en udmattende, hård tur. O føler sig tryg. Han har fortjent en let hjemkomst.
Det at faiakerne sejler O hjem siger at de er gavmilde, hjælpsomme, allierede (gode mod O), barmhjertige, venlige, religiøse (græske guder). Deres tro gør at de fremstår civiliserede.
Ithaka er positivt beskrevet, dejligt sted, hjem. Mange ressourcer på øen (oliven, kilder, honning), det er en beskyttet ø (fysisk = klipper, mentalt = guderne har sin egen indgang til øen = beskyttet af guderne)
civiliseret frodigt à Naturen er blevet tæmmet i modsætning til kykloperne igen. Det er et mellemstadie fra det uciviliserede frodige i naturen han kommer fra. Civiliseret frodigt = civiliseret samfund (deres havn er også et eksempel på deres civilisering). Ithakas beboere er troende.
Vand = renhed, genfødsel, ro, liv.
Oliventræer = mad, fred, klogskab. Athene (som er Odysseus’ skytsgudinde)
Analyse af afsnittet om Zeus og Poseidon
Zeus:
* Gudernes konge
* Gud af torden/himlen
* Hjælper O
* Giver Poseidon lov til at hævne sig på faiakerne som hjælper Odysseus hjem, men foreslår en anden måde end Poseidon.
* Respekt for P (gensidig respekt)
* Opfattes som den vise
Poseidon:
* Gud af havet
* Vred på O, som blindede Polyfemus
* Træt af, at Z hjælper O.
* Har respekt for Z (gensidig respekt)
* Opfattes som barnlig, ilter.
Vi kan se at de er guder ved deres kræfter (Zeus foreslår P at han forstener skibet), de beskrives som hhv. Tordenssky-samler og jordskælvsdrot.
De har også menneskelige egenskaber; hævn, har brug for at få afløb for deres vrede.

Odysseén 11. sang

11. sang, Odysseén

Spørgsmål til linje 133-196
Hvor er Odysseus?
Han er i Hades.
Hvordan kan Odysseus’ mor tale med ham?
Hun drikker af blodet
Hvilken betydning har det at Odysseus spørger sin mor om sin familie?
Han har en blød side.

Den. 11. sang vers 297-640

Vers 298 til 327  de er i Hades. Odysseus taler om/med de døde sjæle

Vers 328 til 384  de er i faiakernes hal (de levendes verden). Odysseus taler med Aukinoos

Vers 328: jeg = Odysseus

Vers 333: de = faiakerne

Vers 335: Arete = dronning

Vers 339: Karrige gaver = ringe gaver (dårlige)

Vers 346: Aukinoos = kongen

Vers 385 til 466  de er i Hades. Odysseus og Agamemnon - Agamemnon = konge af Mykene i Grækenland. Han gik i krig mod Troja. Han blev dræbt af Aigistos (kones elsker) + Klyteimestra (kone). Han søn hedder Orestes, og han dræber Aigistos og Klyteimestra. Han far = Atreus og hans bror = Meneleos. Broren er gift med Helena, som blev kidnappet af Paris (prins i Troja), derfor går de i krig.

Vers 467 til 540  vi er stadigvæk i Hades. Odysseus snakker nu med Achilleus.

Vers 523: Ach + ‘hesten’ = trojanske hest

Vers 533: Priamos = konge af Troja. Han er far til Paris og Hektor.

Vers 537: Ares = den græske krigsgud (latin = Mars)

Vers 470: Pelide (aka Peledie) = søn af Peleus = Achilleus

Vers 541 til 635  vi er stadigvæk i Hades. Odysseus beskriver flere sjæle.

Vers 636 til 640  Odysseus forlader Hades og kommer op igen.

Odysséen 9. sang

Arbejdsspørgsmål Odysséen, 9.sang: 82-104 og 216-298

Hvem er Lotofagerne og hvad sker der hos dem?

De gik i land for at spise

Befolkningen er vegetarer, gav de to mænd frugter (Lotos) der fik dem til at glemme deres færd → derfor ville de blive en Lotofager → blev taget tilbage i mod deres vilje til båden → de skyndte sig væk.

Hvis hule går de ind i v. 216?

En kyklop, Polyfemos → ham der snakker meget. (272)

Beskriv Odysseus' snilde (216-298). Giv eksempler!

Han fortæller ikke hvor båden er, siger den er smadret: 283

Han binder sine mænd fast til skibet, så de ikke slipper væk efter at have spist frugten: 298-99

Tydelige forhindringer for hjemrejsen.

Arbejdsspørgsmål Odysseén, 9.sang: 105-142

Hvad er en kyklop? Hvordan beskrives de?

Vilde, brutale, lovløse, de nasser på gudernes nåde, de tænker kun på sig selv, uciviliseret,

Hvad siger denne beskrivelse om menneskets verden?

Den menneskelige verden er modsat, civileseret, har hyrdedrift osv.

Moderne perspektivering

Lotofager kan findes i det moderne Percy Jackson, hvor Percy og hans venner får noget at spise på kasinoet så de helt glemmer tiden.



Odysseén 9. Sang, vers 298-461

Hvad gør de ved kyklopen og hvorfor?

Først drikker de ham fuld, så han lægger sig ned for at sove, og derefter tager de den mast/spyd som de fandt, brænder spidsen i ilden og stikker den ind i kyklopens øje, så han bliver blindet (382). De binder sig til undersiden af får og væddere, og kommer på den måde ud af grotten (431).

Under hvilket navn præsenterer Odysseus sig?

Han kalder sig ”ingen”, det gør han for at narre kyklopen til at råbe ”ingen vil slå mig ihjel!” (linje 407). Endnu et eksempel på Odysseus’ snilde.

Find et formelvers

Formelvers er en bestemt sætning, et helt eller halvt vers – som er 99 % ordret skrevet flere gange i teksten.  

For eksempel:

"Men da der oprandt lys af den rosenfingrede Dagning"